Perronen

Perronen er et beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud for voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemstillinger, som gør, at man ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Perronen har til formål at øge den enkeltes livskvalitet og opretholde eller forbedre de personlige færdigheder i socialt samvær med ligesindede.

Huset er handicapvenligt og indeholder stort handicaptoilet og trappelift.

Luk alle
Åben alle

Visitation til dagtilbuddet skal ske via din sagsbehandler i Handicap- og Psykiatriafdelingen samt lederen af tilbuddet.

Til fritidsdelen er der ingen visitation, men du skal kunne klare selvstændigt at opholde dig i huset samt sørge for din transport.

Visitation til specialundervisning skal ske via lederen.

Kontakt gerne Perronen for yderligere information:

Perronen
Langelandsvej 22
5500 Middelfart
Telefonnummer: 8832 4205.

Perronens § 103 beskæftigelsestilbud indeholder:

  • Salg- og servicelinjen, som består af cafe og rengøring samt Perronens butik.
  • Værkstedslinjen, som består af pedelfunktion, dyrehold, udeholdet og produktionen.

Der arbejdes målrettet med fokus på arbejdsevne og arbejdsidentitet. Der er mulighed for praktik og udplacering på arbejdsmarkedet.

 

Løn/brugerbetaling

Der optjenes en mindre arbejdsdusør, når man er på Perronen i § 103 beskyttet beskæftigelse.

Perronens § 104 aktivitets- og samværstilbud indeholder:

  • Gruppe 2, som er en kreativ gruppe, hvor der synges, danses, traves, læses og hygges.
  • Gruppe 4, som er glade for at opholde sig ude i det fri, bruger naturen og dens muligheder og laver gerne mad over bål.

Perronen har en åben cafe, hvor der er mulighed for at købe lettere frokostretter m.v.

Desuden råder stedet over 2 busser samt en mandskabsvogn til brug for udeholdet.
Vi har åben dagligt fra kl. 08.00 til 16.00 og fredag til kl. 14.00.

Perronens fritidsdel har åben hver tirsdag fra kl. 16.00 til 21.00, hvor alle fra målgruppen, som har lyst til socialt samvær, kan komme.

Der laves program for aktiviteterne. Programmet kan du få på Perronen.

Du skal være selvhjulpen, da der kun er 2 personaler på arbejde i åbningstiden. Du er også velkommen med ledsager.

I Skovgade er etableret et seniortilbud, som er en del af Perronen, men er for dem, som er tilknyttet Skovgade Plejehjem.

Aktiviteten er åben 3 dage om ugen mellem kl. 09.00 og 13.00.

Perronen tilbyder specialundervisning om eftermiddagen og aftenen flere af ugens dage.

Du kan få undervisning i PC, iPad, engelsk, ridning, madlavning og varmtvandstræning. Al undervisning foregår på små hold.

Du kan vælge mellem et forårshold og et efterårshold, hvortil der er optagelse til undervisning i henholdsvis januar og i august.

Perronen har åben dagligt fra kl. 08.00 til 16.00 og fredag til kl. 14.00. Der er aktiviteter i huset mellem kl. 09.00 til kl. 15.00, og fredag til kl. 13.00.

Multihuset

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Multihuset er Middelfart Kommunes dagtilbud for voksne med længerevarende psykiske lidelser. Multihuset tilbyder beskæftigelse og aktiviteter, hvor du kan indgå i et kreativt og socialt miljø med mulighed for udvikling og dannelse af nye relationer.

Multihuset har også Caféen, hvor alle psykisk og socialt sårbare borgere i kommunen er velkomne.

Hvis du overvejer at benytte dig af Multihuset, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om os.

Luk alle
Åben alle

For at blive visiteret til Aktivitets- og samværstilbuddet, Beskæftigelsen eller Kantinen skal du kontakte din kommunale sagsbehandler i myndighed social. Herefter vil du blive indkaldt til et møde hvor dine behov, ønsker og mål drøftes.

Hvis Beskæftigelsen eller Kantinen vurderes at være det rette tilbud for dig, vil din opstart ske i samarbejde med din sagsbehandler og en medarbejder fra Multihuset. Der vil være statusmøde en gang om året hvor dine mål vurderes og tilpasses.

Til Caféen i Multihuset er der ingen visitation.

Cafeén er et uvisiteret aktivitets- og værestedstilbud, hvor alle er velkomne. Der er daglige aktiviteter, som ligger i en fast ramme for at få hverdagen til at føles tryg og overskuelig.

Der er mulighed for socialt samvær i hyggelige og nærværende omgivelser, som også altid byder på en god kop kaffe og mulighed for spil, kreativitet og ture ud i det blå. Der er daglig plads til at danne sociale relationer og samtale om hverdagen samt plads til at læse i avisen og drøfte dagens nyheder.

Der er mulighed for køb af morgenmad kl. 8.45 og frokost kl.11.45 i eller have en madpakke med, som kan opbevares på køl.

Hvis du bliver visiteret vil du indgå i et forløb med individuelle mål.

Aktivitets- og samværstilbuddet i Multihuset tilbyder dig at indgå i et kreativt og socialt miljø, hvor du kan arbejde med dine behov, ønsker og mål ud fra en rehabiliterende tilgang. Du har mulighed for at indgå i nye relationer, mens der arbejdes med støtte i at opretholde eller forbedre sociale problemstillinger samt udfordringer.

Ved ønske om visitering i en af afdelingerne, vil der ved henvendelse til sagsbehandler samt ved opstartsmøde komme en uddybende beskrivelse af indholdet i de enkelte tilbud.

Hvis du bliver visiteret vil du indgå i et forløb med individuelle mål.

Beskæftigelsen og Kantinen er en beskyttet arbejdsplads, som gennem arbejde og samvær muliggør personlig vækst, udvikling samt etablering af socialt netværk.

Arbejdet i Beskæftigelsen består af pakke- og monteringsopgaver, som leveres af omkringliggende lokale private virksomheder, samt grønne opgaver som vedligeholdelse af alle udendørs arealer tilhørende Multihuset.

Arbejdet i Kantinen består i at tilberede og sælge dagens måltider til alle, der er i Multihuset, samt lettere rengøringsarbejde, pasning af husets blomster mm.

Der optjenes et mindre honorar, når man er i beskæftigelsestilbud i Multihuset.

Ved ønske om visitering i en af afdelingerne, vil der ved henvendelse til sagsbehandler samt ved opstartsmøde komme en uddybende beskrivelse af indholdet i de enkelte tilbud.

Alle der kommer i Multihuset kan deltage i aktiviteter som kreative værksteder, gåture og fællessang.

Aktiviteterne er gratis, men der kan være udgifter til de materialer, du bruger i de kreative værksteder.

Aktiviteterne kræver ikke tilmelding, men mød bare op og vær med.

Derudover planlægger vi ofte udflugter og arrangementer, som slås op på Multihusets store fællestavle i mellemgangen. Der kan være egenbetaling til adgange, entré mv.

Udflugter og arrangementer kræver tilmelding, så mød op og skriv dig på opslaget.

Multihuset har holder åbent:

  • Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: Kl. 8-14
  • Onsdag: Kl. 14-20

Kontakt gerne faglig koordinator, Louise Dalumbro eller afdelingsleder Jeanett Wraae for yderligere information:

Multihuset
Teglgårdsparken 33
5500 Middelfart
Telefon 8888 4733

 

Kørsel til beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud

Luk alle
Åben alle

Borgere, der har fået bevilget beskæftigelse og/eller aktivitets- og samværstilbud af kommunen og har behov for befordring med taxa, kan få bevilget kørsel.

For at blive optaget i ordningen skal borgeren være:

  • Fysisk eller psykisk handicappet
  • Ude af stand til at sørge for egen befordring med enten cykel, bus, bil eller lignende befordringsmiddel

Middelfart Kommune vurderer borgerens behov for befordring til aktivitetsstedet ud fra personens udviklingspotentiale. Borgerens mulighed for at blive selvbefordrende med det samme eller igennem et længere forløb vil blandt andet blive afdækket.

I Middelfart Kommune er der følgende muligheder for befordring:

  • Kørselsgodtgørelse (dækning af udgifter til kørsel i egen bil)
  • Helt eller delvist tilskud til bybuskort
  • Taxakørsel (enten den ene eller begge veje)

Der er kun befordring på hverdage og på strækningen mellem aktivitetscentret og borgerens hjem (dér, hvor personen har folkeregisteradresse). Det vil sige, at der ikke bevilges kørsel til og fra fritidsaktiviteter, fysioterapi eller lignende.

Hvis du udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, skal du selv afholde udgiften til den daglige befordring til og fra virksomheden, så længe det er inden for en afstand af 10 km fra virksomheden.
Nødvendige befordringsudgifter (den billigste mulighed) derudover afholdes af kommunen.

I forbindelse med befordring til aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens § 104 afholder kommunen udgiften til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.